top of page

Om Nicolai

Master Akupunktør (RAB) og Fysiurgisk Massør (RAB)

Jeg hedder Nicolai Hedelund og er 47 år. Jeg er gift og bor i Hundested.

Jeg blev i juni 2011 færdig med uddannelsen som sportsmassør, og i juni 2015 blev jeg færdig med uddannelsen som akupunktør.

Sport har altid været en stor del af mit liv. Jeg har tidligere spillet fodbold både i Hundested og i Århus. Fodbolden blev dog droppet til fordel for floorball, som jeg udøver i den lokale klub. Desuden løber jeg orienteringsløb hver anden søndag, og løber og cykler når muligheden byder sig.

Jeg har igennem min sportskarriere været ramt af en del muskelskader. Derfor var det meget naturligt for mig, at uddanne mig til behandler, så jeg kan give andre den hjælp, jeg selv savnede som sportsudøver.

Jeg tilbyder akupunktur, dybdegående fysiurgisk massage, sportsmassage, afslappende wellness massage og kropsterapi. Ofte kombinerer jeg de forskellige behandlingsmetoder, for at give dig den bedste mulige behandling.

bottom of page