top of page

Gør-Det-Selv-Behandlinger (Findes kun i Søborg)

Gør-det-selv-behandlinger betyder at du selv står for alt fra du kommer til du går. Det er ikke behandlinger hvor jeg behøver at være hos dig. Hvis jeg kan, vil jeg være der første gang du er hos mig så jeg kan vise dig, hvordan det virker, men er jeg der ikke, vil der være gjort klar til dig, og en step by step manual til hvordan du bruger enten saunatæppet eller Recovery Boots.

Infrarødt Saunatæppe:
En 45 minutters lang behandling, hvor du ligger dig ind i tæppet og lader den infrarøde varme varme din krop blidt op indefra og ud. Temperaturen styrer du selv, tæppet kan blive op til 80 grader varmt, men da det er infrarød varme føles det behageligt, og er ikke så voldsom en varme som du møder i en sauna, hvor du bliver varmet op udefra og ind.
Infrarød varme sætter gang i blodcirkulationen, og er blevet brugt i årevis til blandt andet

  • smertelindring af muskler og led 

  • vægttab

  • detox

  • hurtigere restitution

  • mindskning af appelsinhud

  • forbedring af immunforsvaret


Saunatæppet har desuden jadesten indsyet i rygpartiet. Jadesten kaldes også energisten, og er kendt for at frigive negative ioner, som giver os mere energi på celleniveau, det vil sige at vi bliver tanket op. med energi både fysisk og mentalt.

DU MÅ IKKE BENYTTE SAUNATÆPPET HVIS DU

  • Er gravid​

  • Har pacemaker

  • har indtaget alkohol

  • Har hjerteproblemer

  • Har åbne sår

  • Indsat kobberspiral indenfor de sidste 3 måneder

  • Brystimplantat indsat indenfor de sidste 3 måneder

Saunatæppet skal bruges fuldt påklædt. Det vil sige at du har en tynd langærmet bluse på, tynde bukser/tights samt bomuldsstrømper på. Ure, ringe og andre smykker skal tages af inden du går i tæppet.
Desuden skal du ligge på et håndklæde når du ligger i tæppet. Tæppet bliver gjort rent efter hver brug, tæppets materiale er meget nemt at holde rent og behandlingen er derfor en hygiejnisk sikker behandling.
Se priser for behandlinger i saunatæppet på min prisliste

Saunatæppet.jpg

Saunatæppet kan kun bestilles ved at sende en mail til inger@massageriet.dk

Recovery Boots
Recovery Boots er et par oppustelige støvler. Støvlerne har 6 kamre der trykkes luft ind i, enten på samme tid i alle kamre, på skift, eller man kan helt udelade nogle, alt efter hvilken behandling man ønsker. 
Behandlingen varer 30 minutter, og der er et helt kontrolpanel til at styre støvlerne. Støvlerne er jo egentlig en substitut til mig selv (dog er støvlerne lidt sødere ved dig end jeg normalt er) :-) 
De er designet til restitution gennem øget cirkulation i lymfesystemet, og kan fx bruges til:

  • Hurtigere restitution

  • Hævede ben

  • Ben der kramper

  • Tunge og trætte ben


Støvlerne øger blodgennemstrømningen i musklerne så lymfevæsken har et friere flow. Lymfevæsken sørger for blandt andet affaldsstoffer bliver renset ud af vores celler, og tests viser at 30 minutter i støvlerne, svarer til 48 timers passiv restitution.
Støvlerne har 6 forskellige programmer, som du frit kan vælge imellem alt efter hvad du har behov for. De vil stå beskrevet på den startmanual jeg sørger for at du får når du skal bruge støvlerne.

OBS! DU MÅ IKKE BRUGE STØVLERNE HVIS DU ER GRAVID ELLER I BEHANDLING FOR BLODPROPPER EL.LIGN.

For at bruge støvlerne skal du have lange tights, strømpebukser el.lign. på samt strømper.
Du kan tjekke priser til Recovery Boots på min prisliste



 

Recovery Boots.jpg

Recovery Boots kan kun bestilles ved at sende en mail til inger@massageriet.dk

bottom of page