top of page

Om Inger

RAB uddannet Master Akupunktør og Massageterapeut

Jeg er født i 1971, og er oprindeligt fra Århus, men har boet i København siden 2005, hvor jeg bor med min kæreste Ole og hans to børn Cille og Conrad.

Egentlig har jeg været i rejsebranchen i mange år, og lavet skræddersyede rejser til især Syd- og Mellemamerika, og så har jeg rejst i rigtig mange lande, hvilket jeg stadig elsker!!

I 2011 blev jeg færdiguddannet som fysiurgisk massør og sportsmassør, og kastede mig ud i at åbne min egen klinik. Det er gået rigtig fint, og i 2015 blev jeg også færdiguddannet Master Akupunktør, hvilket har givet mig endnu flere værktøjer til smertelindring hos mine kunder.

Ud over at jeg godt kan lide at rejse, kan jeg også godt lide at lave en masse sport. I sær den forholdsvist nye sport padel, som er en mellemting mellem squash og tennis er jeg blevet fuldstændig bidt af! Tennis er jeg også meget glad for, men også en tur i den helt eminente reformermaskine eller en gang træning i TRX-stropperne er jeg også vild med.
Jeg har i hele mit liv dyrket sport - fodbold i Danmarksserien, bordtennis i 2. division, løb, styrketræning, spinning, dans - alt muligt forskelligt, og har derfor et godt indblik i mange forskellige motionsformer.

Igennem et helt liv som sportsudøver ved jeg hvor vigtigt det er at passe godt på kroppen, og behandle den ordentligt, så den fungerer optimalt. Jeg ved hvad stress kan gøre ved mennesker, og lange dage foran computeren sætter sine tidelige spor i kroppen.
Som behandler får jeg chancen for at hjælpe mennesker med både stress og smerter, og hjælpe dem på vej til en sundere krop, hvilket efter min mening er noget af det bedste man kan give videre.

Jeg glæder mig til at se dig i min klinik

Med venlig hilsen

Inger


 

Som RAB-behandler (Registreret Alternativ Behandler), betyder det at jeg har minimum 660 timers uddannelse indenfor mit fag, en kombination af teori og praksis. Det er en beskyttet titel som opnås ved at udfylde en række krav som Styrelsen for Patientsikkerhed udstikker, og som man opnår ved at lade sig registrere ved en relevant brancheforening. Mine kunders fordel ved dette er, udover en kompetent og professionel behandling, tilskud fra Sygeforsikring Danmark ved akupunkturbehandlinger, samt tilskud fra mange private sundhedsforsikringer på både massage og akupunktur. 

RAB Dakobe.jpeg
bottom of page